Back to All Events

The Farewell - med KBH Huawen Forening

The Farewell er en amerikansk komedie-dramafilm fra 2019, skrevet og instrueret af Lulu Wang, baseret på hendes egen families sande historie. Filmen har Awkwafina i hovedrollen som Billi, en kinesisk-amerikansk kvinde, der modvilligt vender tilbage til Kina for at besøge sin elskede bedstemor, Nai Nai, som er blevet diagnosticeret med uhelbredelig lungekræft.

Billetter her gennem KBH Huawen Forening


The Farewell, der foregår i Lulu Wangs forældres fødeland Kina, er der plads til både genkendelse og forundring. Kinesisk tradition og modernitet er til forhandling, og det er både morsomt og melankolsk.

Det er historien om bedstemoren Nai Nai (Shuzhen Zhao), der efter en CT-scanning får konstateret kræft, hvorefter hele familien samles om hende. En helt naturlig reaktion set fra et vestligt standpunkt.

Men der er et twist. Bedstemoren har ikke fået at vide, at hun har kræft. Det er hendes bedste veninde, der har modtaget resultatet, og hun vælger at fortie det for bedstemoren – en hyppigt forekommende handling i Kina, hvor den slags fortielser åbenbart er lovlige.
I familien er man nemlig af den overbevisning, at det er frygten for kræften og ikke kræften selv, der slår folk ihjel. Også hos den 30-årige hovedperson Billis mor og far, der er emigreret til New York.

I stedet finder familien anledning til at besøge bedstemoren i Kina, da en nevø skal giftes. Og så er der ellers dækket op til en buffet af gode miner til velment slet spil, hvor familien pakker bedstemoren ind i kærlighed og skjult sorg.

Earlier Event: November 25
Bog & bio – Small Things Like These
Later Event: December 3
Herlev Teater: Sangen om Oda og Anton