Tag med på en tempofyldt og farvestrålende rejse, når H.C. Andersens klassiske eventyr får helt nyt liv i en moderne og musikalsk fortolkning af FYRTØJET. Både børn og voksne kan se frem til en visuelt spektakulær og sansemættet familieforestilling, hvor teater, streetdance, 3D-animation og musik smelter sammen i en vedkommende fortælling. FYRTØJET er et vaskeægte eventyr med fabelagtige skuespillere og artister, et bombardement af visuelle effekter, ny musik og tekster – og ikke mindst en evig aktuel historie om mod, handlekraft, håb og tilgivelse. H.C. Andersens eventyr træder ind i vores tid og bliver til en poetisk og følsom hyldest til alle tiders mødre og sønner i krig.
Varighed. 120 min inkl pause
Instruktion: Steen Koerner
Medvirkende: Stephanie Nguygen, Mette Horn, Herve Toure, Isa Marie Henningsen, Toby DeeDaran, Ibrahim Madsen, Oliver Zohore, Malthe Ørsted
Producent: Folketeatret