Back to All Events

AFLYST - SØNDAGSFILM: PORTRÆT AF EN KVINDE I FLAMMER

På grund af mange nye tilfælde af smitte med Covid19 aflyses alle Søndagsfilm i 2020. Købte billetter refunderes automatisk.

Åben visning for alle - 1 time og 59 minutter

Periodedramaet 'Portræt af en kvinde i flammer' fortæller om det passionerede møde mellem to kvinder i 1770ernes Frankrig.

Det Cannes-vindende drama er instruktøren Céline Sciammas hovedværk med kun flotte anmeldelser i kølvandet.

JYLLANDS-POSTEN⭐⭐⭐⭐⭐⭐
"'Portræt af en kvinde i flammer' er filmisk og visuelt overlegen i en periodefilmsramme med overskud til at inddrage moderne atonale toner, Hitchcock-referencer i husets mørke gange og en dybt tilfredsstillende og ambitiøs billedside, der mimer den billedkunsthistorie, som jo samtidig er fundamentet for fortællingen." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

POLITIKEN⭐⭐⭐⭐⭐
"Stor kunst udfordrer det bestående. Idéer, systemer, paradigmer bliver gerne vendt på hovedet eller får slet og ret én på sinkadusen, når der er tale om den helt særlige kunstoplevelse. Sådan er det med Céline Sciammas 'Portræt af en kvinde i flammer'." (Nanna Frank Rasmussen)

BT⭐⭐⭐⭐⭐
"... en fremragende historie om forbudt kærlighed, dampende erotik og om umulige valg, der både er i familie med Hitchcock og 'Call Me By Your Name' - og en historie, der på en gang suger dig helt ind og knuser dit hjerte." (Thomas Brunstrøm)

Ekko⭐⭐⭐⭐⭐
"Portræt af en kvinde i flammer er en storladen gestus, der tror på musikken, malerkunsten og mytens magt. Filmen er fuld af skønhed og tragedie, fordoblinger og metalag."

Soundvenue⭐⭐⭐⭐⭐⭐
"...en cinematisk og politisk programerklæring, et dirrende romantisk kærlighedsmanifest, der prædiker lighed, fortalt i et både øjenåbnende og bevidsthedsudvidende filmsprog. Filmen er et mageløst mesterværk fra vor tids måske vigtigste instruktør, Céline Sciamma. Intet mindre."