Back to All Events

AFLYST - SØNDAGSFILM: 1917

På grund af mange nye tilfælde af smitte med Covid19 aflyses alle Søndagsfilm i 2020. Købte billetter refunderes automatisk.

Film for alle

Billetter sælges også i døren på dagen fra kl. 14.00

Spilletid: 1 timer 58 minutter

Krigsdramaet '1917' handler om de to unge, britiske soldater Blake og Schofield, der bliver stillet overfor en umiddelbart umulig mission en dag under Første Verdenskrig.

Blake og Schofield bliver sendt dybt ind på fjendens territorium for at advare deres egne mænd om et skæbnesvangert baghold.

Hvis de to unge soldater fejler, vil 1600 mænd miste livet.

'1917' er skudt som én lang sekvens, hvor kameraet næsten uden at klippe følger de to soldater gennem skyttegrave, pigtråd og eksplosioner.

Fotografen Roger Deakins modtog en Oscar for cinematografien, der byder på både storslåede action-sekvenser og naturens rolige skønhed. Samtidig vandt '1917' Oscars for Bedste lydmiks og Bedste visuelle effekter.

Filmen er instrueret af Sam Mendes, som tidligere har stået bag film som Skyfall og American Beauty, og har bl.a. Colin Firth, Benedict Cumberbatch og Mark Strong på rollelisten. (copyright: kino.dk)

BERLINGSKE ⭐⭐⭐⭐⭐⭐

"Sam Mendes giver os med denne smukt slebne juvel en tiltrængt og tidløs mulighed for at lade den store krig komme under huden på moderne seere, en gave som på sigt meget vel kan have en enestående kulturel værdi, der rækker langt ud over økonomiske gevinster ved produktionen." (Søren Staal Balslev)

JYLLANDSPOSTEN ⭐⭐⭐⭐⭐

"Mendes har fuldkommen gehør, og der er ingen falske toner i '1917', end ikke i de scener, der i mindre ferme instruktørers hænder kunne kamme over i klægt melodrama. '1917' er en mesters værk, der ligner en født krigsklassiker." (Katrine Sommer Boysen)

Earlier Event: October 13
FORMIDDAGSFILM: Mandskoret