Back to All Events

Formiddagsfilm: Når befrielsen kommer m. besøg af instruktøren

Alle er velkomne! Billetterne er unummererede og sælges i døren fra kl. 9.15
Spilletid: 1 time og 40 minutter

'Når befrielsen kommer', som er inspireret af virkelige hændelser, foregår i tiden op til 2. verdenskrigs afslutning og månederne efter.

Forstanderfamilien bestående af ægteparret Jacob (Pilou Asbæk) og Lis (Katrine Greis-Rosenthal) og deres 12-årige søn Søren beordres til at huse 500 tyske flygtninge. Det tyske militær har dog ikke tænkt sig at bidrage med lægehjælp og lader det være op til den danske familie at tage sig af de mange flygtninge.

Filmen er lavet af Oscar-vinderen Anders Walter. Han kommer efter filmen og fortæller om den og svarer på spørgsmål fra publikum. Besøget er arrangeret af Ældre Sagen Herlev.