Back to All Events

Bog & Bio: Farven lilla

Bog & Bio: Se "Farven lilla" i Teaterbio

Se film baseret på en roman og bliv forberedt med et lille oplæg først

Litteraturformidler Nanna Damsgaard-Larsen holder et 20 minutters oplæg om forfatteren og romanen, inden filmen vises. Du er også velkommen til at blive hængende efter filmen og diskutere det, vi har set.

Billetter koster 90 kroner inkl. kaffe, te og snacks. Der er også mulighed for at købe sodavand, øl og vin. Foyeren åbner klokken 16.30.

Der kan ikke købes billetter på biblioteket.

Farven lilla

Vi viser "Farven lilla”, der har premiere i 2024 og er en genindspilning af Steven Spielbergs film af samme navn fra 1986. Den nye film er instrueret af Blitz Bazawule, der blandt andet har instrueret Beyoncés visuelle album 'Black Is King'.

Historien foregår i Georgia i 1930’erne, hvor de to søstre Celie og Nettie vokser op med en voldelig far. Da Celie bliver tvunget ind i et ægteskab med en grov og brutal mand, bliver de ellers uadskillelige søstre adskilt. Gennem tyve år deler de i deres breve håb, sorger og deres uendelige kærlighed til hinanden.  

Forfatteren Alice Walker blev født i 1944 i sydstaten Georgia. I 1983 vandt hun som den første afroamerikanske kvinde Pulitzerprisen for "Farven lilla", der samme år også blev tildelt National Book Award. 

Alice Walkers bøger er solgt i store oplag verden over, og hun er bredt anerkendt for sit virke i kampen for afroamerikaneres rettigheder.

Køb billet her